Ny registreringsordning for katte er et skridt i den rigtige retning

”Tanken bag ordningen er fin, men så længe det fortsat er frivilligt, om man vil mærke og registrere sin kat, er vi ikke i mål,” påpeger Dyrefondets direktør Vibeke Haslund. Hun undrer sig over at Fødevareminister Mogens Jensen ikke har taget et større skridt og indført obligatorisk mærkning for alle katte. Vibeke Haslund siger: ”Det er helt centralt for dyrevelfærden, at der er ensrettede og letforståelige lovkrav for hunde og katte.”

 

Kort om den nye ordning:

  • Når en umærket kat i dag indleveres til et internat, skal internatet efterlyse ejerne i tre døgn. Først da må internatet forsøge at finde en ny ejer til den uregistrerede kat.
  • Med den nye ordning skal katteejere fremover have mærket og registreret deres kat for at få den tilbage, hvis den er havnet på et internat. 
  • Den nye ordning sigter mod at gøre internaternes arbejde lettere samt få flere katteejere til at mærke og registrere deres kat ad frivillighedens vej.
  • I modsætning til katte er det et lovkrav, at hunde er registreret, så myndighederne kan se, hvem der ejer dem.

Vælg bidrag

Vælg det beløb du ønsker at give i bidrag