Dyrefondet på bybusser overalt i København

Dyrefondets kampagne ”Køb klogt – køb sunde dyr” løber i hele uge 35 og 36

27/08-2018

På 30 busser i Storkøbenhavn vil man fra mandag d. 27. august til søndag d 9. september kunne se Dyrefondets opfordring til at opprioritere sundhed, når man anskaffer sig et familiedyr. Dyrefondets direktør Vibeke Haslund siger: ” Sælgere som alene har profit for øje, sælger hvalpe og killinger der har høj risiko for at udvikle sygdomme, der enten er nedarvede eller er en følge af manglende socialisering i dyrets første leveuger. Samtidig vil jeg gerne opfordre til at undgå at købe dyr af de ekstremt fladsnudede racer, der ofte kan lide af alvorlige vejrtrækningsproblemer. Det er ikke ”cute”. Vores kampagne har fokus på kommende dyreejeres ansvar for at tænke sig grundigt om. Syge og skrantende dyr får sjældent en ordentlig tilværelse. Køb klogt – køb sunde dyr. Og vigtigst af alt brug din sunde fornuft.”

Vibeke Haslund oplyser, at kampagnen delvist er betalt af midler fra Dyrevelfærdspuljen samt fra donationer fra private, der har hjerte for familiedyrs velfærd.

Dyrefondets kampagne kan blandt andet ses på line 4A, 31, 33, 34, 35 og 36 der kører mellem Anchersen og Jerneholmen samt på linje 350S, 6A, 10, 2A, 500S og mange flere.

Se flere nyheder

Vælg bidrag

Vælg det beløb du ønsker at give i bidrag